Find den ægte mobilpris og få mest taletid inkluderet
Det kan være svært at finde de rette mobilpriser og endnu sværere er det at regne ud hvilken pris, der i sidste ende er den billigste. Vi har skrevet en guide til hvordan du finder den bedste pris på din næste mobiltelefon.
I verden af mobiler er der mange forskellige termer, som man skal kende, når man skal til at købe en mobiltelefon. For mange af os er det et stort arbejde i sig selv at finde den rette mobiltelefon, så når vi kommer til det punkt, hvor vi skal gennemskue de forskellige mobilpriser giver vi simpelthen op og prøver os frem.
Det ender derfor med, at vi kommer til at betale langt mere for vores nye mobiltelefon end vi faktisk havde regnet med.
Når du først skal til at sammenligne de forskellige mobilpriser er det vigtigt, at du kigger på disse priser:
- Udbetaling
- Abonnement per måned / Forbrug inkluderet
- Mindstepris over 6 måneder
Du kan i dag købe de fleste mobiltelefoner med en meget lav udbetaling. Det er dog ikke altid tilfældet og det er langt fra altid tilfældet, at du i sidste ende vil spare mest på dette.
Hos nogle mobilselskaber har vi set variationer i mobilprisen over 6 måneder på helt op til 500 % - det betyder, at hvis en mobil kostede 1000 kroner over 6 måneder, så kunne den koste 5000 kroner over 6 måneder, hvis man valgte den lave udbetaling!
Det vigtigste punkt i sammenligning af mobilpriser
Når du sammenligner de forskellige mobilpriser er det vigtigt, at du tænker over hele prisen og ikke de forskellige priser hver for sig. Du skal have øje for dem alle sammen for at finde den pris, som passer bedst til dig.
Dog er den vigtigste ting at kigge på, når du sammenligner mobilpriser, hvor meget forbrug, der er inkluderet i din månedlige ydelse og hvad der faktisk er inkluderet i dette forbrug.
Vi har tit set eksempler på abonnementer, hvor man har et minimumsforbrug hver måned på 300 kroner, men hvor det kun er taletid, der gælder, som forbrug under minimumsforbruget – Oversat til dansk betyder dette, at alt dit forbrug udover taletid (SMS, Data, MMS o.l.) kommer udover de 300 kroner om måneden. Dette er også selvom du ikke taler for 300 kroner om måneden.
Dette betyder, at du i sidste ende vil ende med at betale langt mere for din mobiltelefon set over 6 måneder end den listede pris.
Pas på skjulte afbetalingsordninger
Det er så småt blevet populært for mobilselskaberne at lave skjulte afbetalingsordninger. Dette betyder, at du betaler 1 krone for din mobiltelefon nu og så kommer der 100-500 kroner oveni dit abonnement hver måned.
Denne afbetalingsordning kan også være skjult i dit abonnement, hvilket kan betyde, at din endelige mobilpris bliver langt højere end først beregnet.
Lad os sige, at du køber en mobiltelefon, hvor du har et minimumsforbrug hver måned på 300 kroner. Der er samtidig en skjult afbetalingsordning på 200 kroner hver måned. Dette betyder, at du kun har 100 kroner til dit forbrug hver måned og alt forbrug, der ligger over dette skal du betale yderligere for.
Dette vil unægtelig få din mobilregning hver måned til at blive højere end du havde regnet med, og dermed bliver din endelige pris for mobiltelefonen langt højere.
Sammenlign mobilpriser på muwo.dk
Her på muwo.dk har vi taget højde for dette. Når vi sammenligner de forskellige mobilpriser, så skriver vi hele den samlede pris for mobiltelefonen i feltet ’udbetaling’. Dette gør det muligt for dig at se hvad mobiltelefonen faktisk koster og hvad dit abonnement er per måned.
Dette er en let måde for dig at se hvor du får mest forbrug / taletid inkluderet i den endelige pris over 6 måneder.